Vi holdt familieweekend d. 11.-13. september 2015 på Feriecenter Slettestrand ved Fjerritslev

Her finder du information om weekenden (kun for medlemmer, så husk at logge ind først)
Invitation
Program
Deltagerliste

Adressen er Feriecenter Slettestrand • Slettestrandvej 140 • DK-9690 Fjerritslev
Læs mere om centret her: slettestrand.dk

Det er et dejligt og handicapvenligt feriecenter, som mange af vores medlemmer har anbefalet - på trods af at det ligger ret langt væk for mange.

Vores kasserer Leif, som er plejefar til Tine, fortæller:

"Vi har været på Feriecenter Slettestrand adskillige gange med en anden forening. Stedet er specielt bl.a. fordi det er indrettet til handicappede og indstillet på at yde al den hjælp de kan. (lift, elevations-senge, store baderum, elevator). Man skal blot spørge, hvis der er noget man mangler fx badebriks eller mikroovn, og så kommer det straks.

Slettestrand drives som et familieforetagende, hvor man føler sig velkommen og hjemme, og hvor både personale og andre gæster er indstillet på, at alle har lov til at være som de er!

Der er god plads til forskellig leg, og der er indendørs swimmingpool, skøn natur og havet ligger i gåafstand. Se mere på stedets hjemmeside.

Selvom vi bor på Falster tager vi gerne turen til Nordjylland, og forventer endnu en dejlig weekend."